Jeg
har studeret folketællingerne og kirkebøgerne grundigt med hensyn til brugen af
stednavnet Myrup. Desuden er jeg faldet over Hannæs Birk Ekstrakt af Tingbøger
fra 1631-1686.

Det har givet mig ny, spændende information, som jeg har
opdateret mine artikler med.

Desuden har jeg samlet oplysningerne i en ny artikel over ejerne
af Myrupgård og Myruphus.

Der er stadig meget, jeg ikke har helt på plads. Men det
kræver mere indsigt i skifter og fæsteprotokoller, end jeg har på nuværende
tidspunkt.

Det er blevet mere tydeligt for mig, at Myrup
betegnede et område mere end bare end gård og nogle huse. Det, at det helt op
til 1700 var en landsby, som svandt mere og mere ind, har haft betydning for
stedsangivelserne i kirkebøger og folketællinger. Og det har bidraget til
forvirringen om, hvem der var født i eller fra Myrup.

Det havde været langt
nemmere, hvis der havde været tale om en navngivet gård som Ræhrgård i Lild.
Det ville have været nemmere at følge familierne i den. Selve Ræhrgård bliver
nævnt i Myrup i 1600 tallet. Det må så være landsbyen Myrup, der er tale om.